Månedens Salme

Vi har ved Sjørring og Skjoldborg Pastorat indført salmebogstillægget ”100 salmer”.

Vi vil derfor i den kommende tid prøve at få lært nogle af de nye salmer blandt andet ved at vælge en ”månedens salme” fra ”100 salmer”, som vi vil synge nogle gange i løbet af måneden.

Månedens salme – december 2023: 819 – Så hør dem da endnu en gang

Tekst: Lars Busk Sørensen / Melodi: Per Nedergaard Hansen

Lars Busk Sørensen har tidligere fortalt om salmen, at han gennem årene har fået skrevet en række julesalmer, fordi Bodil, Lars’ kone og Lars selv havde den skik at fremstille deres eget julekort. Bodil spurgte ofte Lars omkring 1. søndag i advent, om Lars havde tænkt på et juledigt til kortet. Lars tænkte ofte: Åh nej, nu igen! Så Lars måtte i gang med at tænke et tema.

Juleevangeliet er verdens forunderligste fortælling. Lars kunne ikke forestille sig, at der i denne menneskeverden kan fortælles en smukkere historie.

Månedens salme af salmedigter af Lars Busk Sørensen er bygget op over en række kontraster.

I første vers opfordres vi til at lytte til Guds løfter om fred om jorden. Digteren opfordrer os til at blive stille midt i vores angst. De ængstelige sind har netop så svært ved at falde til ro. Derpå beder digteren ”den kolde vind” om at lægge sig.

Indholdet af budskabet bliver formuleret som endnu en kontrast: Gud bevæger verden ”med barnebånd”. Det sker ikke ved magt og styrke, men med noget langt mindre magtfuldt, et barns hånd. Gud kom til verden som et barn.

I vers to skildres jorden som et sted fyldt af had og hykleri. Man forkynder fred, men der er ingen fred.

I første vers henvender Lars Busk Sørensen sig direkte til den, der synger salmen. I andet vers beskriver han, hvordan verden er. Og i tredje vers intensiverer han henvendelsen ved at tale direkte til et ”du”, som er den, der ikke kan se håb. Håbet forbindes med Betlehemsstjernen.

I salmens sidste vers kommer igen en opfordring. I første vers skal vi lytte til englesangen, og nu er det ”Guds englekor”, som skal synge endnu en gang. Og det giver håb.

1.Så hør dem da endnu en gang,
de løfterige ord,
som himlens høje engle sang
om julefred på jord.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

2.Og hærges jordens lille sted
af had og hykleri,
og lyder fromme ord om fred
som blodig ironi,
her lever dog et håb,
her går et længselsråb,
at Gud med barnehånd
bevæger verden.

3. Og går du her som en af dem,
der ingen stjerne ser,
og synes julens Betlehem
dig fjern fra det der sker,
måske det da er dig,
som ser en anden vej,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

4. Ja, syng igen, Guds englekor,
måske, måske engang
begynder denne mørke jord
at nynne jeres sang.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

Lars Busk Sørensen, 2004