er du glad for at synge ?

THISTED PROVSTIS KANTORI
I Thisted provsti har vi et fælles provstikor ”Thisted provstis kantori”.

Koret består af sangere fra hele provstiet på tværs af sognegrænser. Sangere kan fx være kirkesangere, organister, præster, menighedsrådsmedlemmer eller kirkegængere.

Niels Granvig, der er organist og kantor ved Thisted kirke, er musikalsk leder af ensemblet, der består af ca. 16 medlemmer. Repertoiret er kirkemusik fra alle tider.

Babysalmesang i Sjørring Kirke

Babysalmesang er en stund med nærvær mellem mor og barn i kirkens rum, hvor vi
synger og leger, lytter og oplever musik, lys og lyd sammen med barnet.

Babyer er meget åbne for sansninger og elsker at sanse noget sammen med mor eller
far. Når man synger for og med sit barn formidles følelser af nærvær, glæde og ømhed.
Følelser der er et væsentligt grundlag for et barns personlige udvikling.

Derfor inviterer vi til babysalmesang i Sjørring Kirke hver torsdag fra kl. 10.30 til 11.30 –
OPSTART torsdag d. 26. august og sidste gang torsdag d. 14. oktober.

Læs mere her!

1 2