EN HYGGELIG MORGENSTUND

Den første tirsdag i måneden kl. 9.30 samles en flok sangglade mennesker i Sognehuset i Sjørring.
Sidste gang sad Kristian Mogensen bag klaveret og han ledte os igennem både nye og velkendte
sange i Højskolesangbogen.
(Kristian vil også være at finde bag klaveret til morgensang den 6. september og 4. oktober)

Vi sang godt en time og bagefter nød vi en kop kaffe sammen.
Det er dejligt at synge sammen, man får løftet sit humør og vi fik udvidet vores sangrepertoire.
Jeg hørte også flere sige, at det var dejligt at mødes med andre og få en god snak under kaffen
bagefter.

Så hermed en opfordring til at komme og synge med den første tirsdag i måneden kl. 9.30 i
Sognehuset.

Alle, der har lyst til at synge, er velkomne 😊

Vel mødt
Karin Fenger Madsen

Der er morgensang på følgende datoer: 6. september, 4. oktober, 1. november og 6. december