Genforeningen og orienteringsmøde

I vore sogne fejrer vi 100-året for genforeningen, tirsdag, den 9. juni kl. 19.00 i Sognehuset i Sjørring.

En musikalsk aften, hvor vi synger sange, der relaterer til genforeningen under ledelse af organist Annette Boch Pedersen og efterfølgende nyder et ægte sønderjysk kaffebord.

Desuden vil vi afholde orienteringsmøde. I år vil optakten til menighedsrådsvalg landet
over blive fordelt på to møder, nemlig orienteringsmøde og senere et valgforsamlingsmøde den 15. september.

På orienteringsmødet vil menighedsrådet redegøre for arbejdet i de forløbne fire år og for kommende opgaver. Desuden orienteres om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, og orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg.

Vi vil sammen med jer drøfte visioner, ønsker og idéer til det kommende menighedsråd og eventuelt få et foreløbigt overblik over, hvem der kunne være interesserede i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september.