STSK-kirker
Forside Kirker Kalender Menighedsråd Personale Kirkegård Kirkeblad Fotos Links

Sjørring Kirke

Thorsted Kirke

Skjoldborg Kirke

Kallerup Kirke

Fakta om Kallerup Kirke

Beliggenhed: På højt bakkedrag med vid udsigt mod syd og øst.
Ved kirkedigets vestside en gravhøj med navnet Kirkehøj.

Arkitektur: Kullet kirke med kor og skib; ombygget 1687
med bevarelse af middelalderlige dele, heriblandt fundamenter
og dele af korvægge. I nordmur kvader med lille romansk
mandshoved. Syddør tilmuret. Våbenhus mod nord fra slutning
af 1800-tallet.
Klokke i kam over vestgavl. Kirken tækket med tegl.

Alter og altertavle: Tømret alterbord; herover altertavle,
udført af Axel Poulsen 1936 (smlgn. Skjoldborg);
forgyldt trærelief med den 12-årige Jesus i templet;
topfrise med gravlæggelse, omgivet af Mariæ Bebudelse og hyrdernes forkyndelse.

Altersølv og stager: Kalk fra 1701, alterstager 1929.

Døbefont: Romansk af granit, fod opmuret i 1700-tallet; fad fra o. 1575 med fremstilling af syndefald.

Prædikestol: Fra 1800-1850, med malerier af evangelisterne fra 1924.

Præstetavle: Oval trætavle med fortegnelse over 10 præster i Kallerup-Skjoldborg siden reformationen.

Kirkeskib: Bramsejlsskonnert »Helene«, bygget 1995 af Frits Jørgensen, Svendborg.

Orgel: Digitalt orgel fra 2007. Rodgers 557, med 29 stemmer.

Klokker: I klokkekammen: stor klokke støbt på Jysk Jernstøberi i Brønderslev, 1936. Indskrift: »Lyksalig det folk som har øre for klang herovenfra«. Derunder i niche en mindre klokke fra ca. 1450.

Gravminde i kirken: På korets nordvæg gravsten over Niels Sørensen, forvalter på Todbøl, død 1763.